Rød betyder at der har været en tilbagegang i arten. Grøn betyder at der er sket en stigning. Grå betyder, at der ikke er observeret en signifikant ændring, eller at den observerede ændring kan skyldes tilfældigheder og måle-usikkerhed. De horizontale linjer på hver side af prikkerne beskriver usikkerheden. Bemærk at når den er grå, overlapper den også med 0. Er der bare en grå prik på 0-linjen, er der ikke tilstrækkeligt med data. Bemærk, at grå ikke nødvendigvis er et dårligt tegn, hvis forekomsten af fisk er på et sundt niveau i begge perioder, der sammenlignes. Omvendt kan grå også betyde, at forekomsten er på et uhensigtsmæssigt lavt niveau i begge perioder.
Inddeling af størrelsesgrupper
Hver art er blevet inddelt i tre størrelsesgrupper; juvenile, unge kønsmodne og ældre kønsmodne fisk. De juvenile fisk har en maksimum-længde svarende til den længde hvor en gennemsnitsfisk forventes at blive kønsmoden. Maksimum længden for de unge kønsmodne fisk er oftest lig med minimum-længden for, hvornår de små fanges fangst. Skemaet nedenfor viser størrelsesinddelingerne i cm.
Hvorfor inddele arterne i tre størrelsesgrupper?
En stigning i forekomsten af juvenile fisk kan f.eks. være en indikator for, at gydebetingelserne eller leveforholdene for de mindste fisk er blevet bedre. Et fald i forekomsten af store fisk kan være en indikation på en uhensigtsmæssig høj dødelighed. Det kan enten skyldes at de bliver fanget eller at de bliver spist af rovdyr, før de når at blive store. Det kan dog også skyldes, at fiskene i stigende grad forlader området, inden de bliver voksne.| Juvenile | Unge gydemodne | Ældre gydemodne | |
|---|---|---|---|
| Hvilling | <20 | 20-30 | >30 |
| Brisling | <10 | 10-15 | >15 |
| Sild | <15 | 15-20 | >20 |
| Rødspætte | <15 | 15-20 | >20 |
| Skrubbe | <15 | 15-20 | >20 |
| Torsk | <35 | 35-65 | >65 |
Læs mere om arterne her
Formålet
Formålet med denne side er at gøre viden om forekomsten af fisk i udvalgte, afgrænsede områder, nemt tilgængelig. Marine økosystemer påvirkes af menneskelige aktiviteter og måden vi forvalter naturen. En af konsekvenserne er ændringer i fiskeforekomster. De officielle bestandsvurderinger giver et godt billede af bestandenes tilstand i hele deres udbredelsesområde, men de er ikke egnede til at opfange forandringer i mindre områder. I bestandsvurderingerne kan fiskebestande kan godt vurderes til at være i en god tilstand, selvom fiskene forsvinder lokalt; for eksempel når miljøtilstanden forringes eller hvis dødeligheden stiger i dele af deres udbredelsesområde.Hvor kommer data fra?
Til at undersøge de lokale dynamikker af fiskebestande er anvendt data fra Trawl-prøvetagninger (DATRAS) [1] fra the International Council of Exploration of the Sea (ICES) [2]. Disse data er indsamlet i et internationalt koordineret trawl-survey. Dette trawl-survey fisker som regel kun i områder der er dybere end 10 meter. Den statistiske analyse er lavet med Generalised Additive Mixed Models (GAMM) [3] med følgende input variabler i modellerne:Hvorfor afgrænsede områder?
De afgrænsede områder er nøje udvalgt på baggrund af, hvor der er gode data både i tid og rum.Hvorfor sammenligne 5-årige perioder?
Selvom datadækningen i de udvalgte områder er relativ god, så er der stadig tale om et begrænset antal steder, hvor der tages prøver. Det internationale trawl-survey er nemlig lavet til at sige noget generelt om store farvandsområder og ikke små områder, såsom Øresund. Det betyder, at der ikke er data nok til, at man kan udtale sig om svingninger fra år til år. Men ved at samle prøvetagninger over en 5-årig periode opnår man en langt større sikkerhed i resultaterne. Læs mere om hele metoden her Referencer[1] DATRAS [2] ICES [3]Wood, Simon N. (2017). Generalized Additive Models: An Introduction with R. 2nd Edition. Chapman and Hall/CRC.: Chapman and Hall/CRC. isbn: Chapman and Hall/CRC.